Familiekollektivet Langagergård har eksisteret siden 1989 og er privat ejet. Det blev startet i en afdeling af Flemming Philips eget hjem. Men hurtigt voksede det ud af rammerne, så det blev nødvendigt med et hus mere, for til sidst at ende på den dejlige gård ”Langagergård”
Her er der over årene vokset tre afdelinger frem: Hovedafdelingen med plads til 7 beboere, Mellemhuset for de lidt bedre fungerende beboere med plads til 4 beboere og endelig dagafdelingen med plads til 7 brugere i dagtræning.
Herudover har vi et bofællesskab, i et stort dejligt hus i Gråsten, med plads til 5 brugere.
Vi har Lige fra begyndelsen vægtet højt et godt og tæt samarbejde, med den enkelte beboers handlekommune, psykiatere, kontaktpersoner og andre involverede parter.
Familiekollektivet Langagergård er godkendt og underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Syd, Faaborg- Midtfyn kommune. Vi er godkendt til at modtage beboere fra hele landet.