Et trygt sted at finde sig selv igen
Dagligdagen
Vores målsætning er at have en så overskuelig hverdag som muligt med struktur og tilpassede udfordringer hvor der er plads til små sejre for den enkelte og hvor store nederlag undgås. Ved dagens begyndelse udarbejdes der en dagsplan for beboere og personale, således at den enkelte beboer ved og har tryghed i hvem af personalet, man er tilknyttet denne dag.
Eksempel:
Man hjælper på skift med i køkken og rengøring og den enkelte har en dag om ugen til at tage vare på rengøring på eget værelse og vask af eget tøj mv.
Herudover tilbyder vi et væld af aktiviteter bla.:
- Hestehold: Pasning af og evt. ridning på vores heste.
- Pakning af nødhjælp til bla. fattige familier i Rumænien.
- Kreativt værksted: Med utallige muligheder for kreative udfoldelser f.eks. Keramik, pileflet, maling, tegning, syning, smykkefremstilling, læderarbejde, fletning o.m.a.
- Madtræning: Lær at lave din egen sunde velsmagende mad.
- Havearbejde: Dyrkning af grønsager, græsslåning, klippe pil, holde bede og blomsterdyrkning.
- Sport/Motion: Svømning, badminton, løb, boldspil, ridning, fiskeri o.a.
- Sang og musik: Vi har tilbud om sang og musik hver onsdag hvor beboerband øver. Mange af beboerne har lyst og evner for musik og sang.
- Ferier og udflugter: Vi tager på Ferieture, endagsudflugter og weekendture.
Udover alle disse aktiviteter, gør vi også brug af alle de offentlige tilbud, bla. skole, bibliotek, svømmehal, mv.
Kom i kontakt med os allerede i dag!
Vi sidder klar til at varetage din opgave. Kontakt os via telefon, mail eller ved at udfylde formularen.
Kontakt os – vi er her for dig
Har du spørgsmål, brug for sparring eller bare lyst til en uforpligtende snak?
Vi tager os altid tid til at lytte og finde den bedste løsning sammen med dig. Udfyld formularen herunder, ring eller skriv – så vender vi hurtigt tilbage.